Det autentiske Grækenland venter på dig!

Tag med til skønne Grækenland og oplev en uge med yoga under åben himmel – i trygge rammer og med masser af plads til både fællesskab og egentid.
Mærk den græske forsommers varme lægge sig omkring din krop, mens solens stråler lyser op i dit sind.
Forkæl dig selv med en uges fordybelse og nærvær, dyrk yoga, qigong og meget mere, dyp dig i pool og hav, udforsk den smukke natur, smag eksotiske frugter og lad dine smagsløg nyde lækre græske retter…
Oplev, hvordan du opnår ro i kroppen, lader sindet hvile og fylder dagene med velvære og nydelse.
Retreatet finder sted i Maronic Villas i Drepano på Peloponnes. Vores vært er Maria og i hendes skønne paradis, bor vi i smukke bungalows. De er beliggende i en lille park med bløde grønne plæner, slanke palmer, frodige granatæbletræer og velduftende blomster.
Her oplever du en bid af det autentiske Grækenland helt tæt på. Du bor i skønneste omgivelser omkranset af duftende citruslunde. Havet når du hurtigt frem til – max. 10. minutters gang. Du har også muligheden for at bruge den svalende pool få meter fra din bungalow.
Hver bungalow rummer soveområde med dobbeltseng, et te-køkken, hvor du kan tilberede din egen frokost, bad/toilet, samt privat terrasse. Der er naturligvis aircondition og wifi-adgang.
Her er alt taget hånd om, så du trygt kan læne dig tilbage, finde din egen rytme og nyde omgivelserne. Du kan søge fællesskabet, når du har lyst eller trække dig tilbage, når du har brug for tid kun til dig!
Yoga, qigong mm.
Gennem ugen dyrker vi yoga i det fri under de skønne palmer og bruger den omkringliggende natur til qigong og mindfulde aktiviteter.
Der vil dagligt være to sessioner:
– Morgensession 7.30 – 9.00
– Eftermiddagssession kl. 17.00 – 18.00
(Tiderne er vejledende, da vejret og evt. udflugter kan være årsag til ændringer).
Programmet giver en blid struktur, som skaber ro og genkendelighed. Vi tilpasser programmet så både øvede og nybegyndere kan deltage. Vores mål er at alle får en god oplevelse. En oplevelse der måske inspirer til din egen yogapraksis, når du er hjemme igen.
Stedet indbyder til smukke vandreture i den græske natur, både tæt på havet eller i det mere kuperede terræn. Der er ingen deltagerkrav i de enkelte aktiviteter, vi tilbyder.
Desuden tilbyder vi en dagsudflugt, hvor du møder helt andre dele af Grækenland, end du måske finder på egen hånd.
.

Forplejning
Vi spiser fælles morgenmad efter dagens morgenyoga (inkluderet i prisen).
Du har mulighed for at tilberede din egen frokost eller besøge en hyggelig taverna ved havet.
Der er inkluderet aftensmad på velkomstdagen, samt en afskedsmiddag den sidste aften. De øvrige fem aftener er for egen regning. Vi arrangerer hver aften besøg på en af de hyggelige restauranter eller tavernaer i selve Drepano eller på strandpromenaden. Vi nyder at gå ud sammen, men det er selvfølgelig op til dig, hvad du har lyst til.
Om din bungalow
Du er automatisk opgraderet til egen bungalow, som en del af din booking. Såfremt du har et ønske om at dele din bungalow med en partner, ven eller veninde, så kontakt os og vi finder en reduceret pris til jer.
Din bungalow er din private base under opholdet – et stille og fredfyldt sted, hvor du kan trække dig tilbage, lade op og nyde din egen tid. Samtidig er du tæt på fællesskabet, når du ønsker det.
Inkluderet i prisen er:
– Flybillet tur-retur fra København til Athen med SAS (direkte fly)
– Ophold i egen bungalow
– 18 timer undervisning
– Rengøring, håndklæder og sengelinned
– Velkomstsnacks- og vin på ankomstdagen
– Morgenmad hver dag (7 dage)
– Velkomstmiddag
– Afskedsmiddag
– 1 dagsudflugt
Ikke inkluderet prisen:
– Transfer fra lufthavnen i Athen til Drepano (Ca. 60 € tur/retur)
– Måltider ud over morgenmad
– Hotelskat i Grækenland (2 €/døgn/bungalow)
Som udgangspunkt er der ikke planlagt undervisning på ankomst og afrejsedagen
Kom tættere på de øvrige deltagere
Vi inviterer dig ind i vores Facebook-gruppe, så du allerede inden afrejse kan mærke fællesskabet og trygheden ved at rejse sammen.
Betaling- og aflysningspolitik
I alt koster retreatet 11.495,- kr. inkl. flybillet og ophold (se ovenfor)
Har du en fx. en søster, datter, veninde med og i ønsker at dele bungalow, så tag kontakt og vi finder en god pris til jer.
Ved tilmelding fremsendes en faktura på depositum på 3.000,- kr.
Fakturaen betales senest 8 dage efter, du har modtaget den.
Det resterende beløb indbetales to måneder før afrejse.
Tilmelding – tryk på linket direkte til MindYourHearts hjemmeside: Du kan tilmelde dig her:
Vi er naturligvis dækket af Rejsegarantifonden, så du kan trygt rejse med os!
Om dine undervisere –
Pia Mandalis og Lisbeth Danielsen – MindYourHeart Yoga – yoga, qigong, retreats, events & wellness



